logo
Ulykken



Hvis du har set mig med hanekam, eller hvis du skulle komme til det, så vil du sikkert stile dig selv dette spørgsmål: "hva' er det for et nasty ar der pryder hans ene side af hovedet?". Hvis du skulle være en af de "uheldige" der ikke har set det, så tag et kig på billedet til venstre


Begyndt på tømreruddannelsen. Netop lånt ud til et tømrer firma i Nørresundby - måske du kender det "H.O.K Byg A/S". Glad og håbefuld var jeg da jeg begyndte i praktik. Men med tiden som jeg var i praktik gik det måske op for mig, at dette slet ikke var noget for mig. En sær form for stolthed, gjorde at jeg trodsede min begyndende manglende interesse. At jeg trodsede, jeg var nødset til at skulle svøbe mig selv ind i 4 trøjer og to jakker for at køre på arbejde. Arbejde i et koldt arbejdsmiljø og samme tid lade det kolde vejr bearbejde min tynde krop.

Så kom dagen. April den 23. 2004. Omkring 7 tiden ville fluen på væggen se en tynd dreng, godt pakket ind i diverse arbejdsklæder springe på hans scooter. Med et tomt blik og tankefrit sind, kørte han pr. automatik afsted mod arbejdspladen.

Dagen startede som altid med 5 minutters varme i skurvognen før det gik løs med byggeriet. Eller for hans vedkommende en hel dag med isolering. Dette skulle vel og mærke ske uden det nødvendige beskyttelsesudstyr. Den tynde dreng sad helt øverst oppe på bygningens flade tag, sammen med en anden lærling og en svend.

Kort før middagspausen, hvilket for den tynde dreng betød varme og mad = stor glæde. Men inden de kunne tage til pause skulle der først tages imod materialer. Disse materialer blev hejst op nede fra jorden af en slags truck. Føreren af trucken var arbejdspladsen indavlede sikkerhedsrepræsentant. Han var en af de der kiksede fyre, der godt vidste det og derfor prøvede at få folks fokus væk fra det ved at være et røvhul. Sjovt nok passede hans mentalitet til hans udseende. Hans fjæs lignende nemlig en ubarberet røv. Smilede han, ville hans fjæs fremstå som en pest-ramt røv med massive smerter.

Den tynde dreng var trods hans dalende interesse for faget, god til at parere ordre. Han var straks ovre ved tagkanten og ventede på materialerne. Materialerne som var lægter og tømmer, der var stablet på en palle, var nu oppe ved taget og klar til at blive taget ind. Det første stykke træ han tog imod tvandt og røg ud af hænderne på ham og ramte jorden. Ikke en eneste ansvarsfuld svend gjorde sit for at hjælpe ham med at tage imod træet. Han tog nu endnu et stykke træ. Denne gang tog han godt fast i træet. Det skulle nemlig ikke ryge nogen vegne. Der tog han fejl. Træet var temmelig viljestærk og ville samme vej som sin forgænger. Træet røg til jorden og tog den tynde dreng med som passager. Sammen fløj de vel ikke mere et par sekunder, for at aflevere drengen i jorden med hovedet først lige ned i et stykke groft beton. Havde arbejdspladsen nu været helt up-to-date, hvad det angår sikkerheden, så havde lærlingen nøjes med at hænge i en sikkerhedsline. Og den eneste skade der ville ha' sket var måske at lærlingen havde pisset i sine bukser

Det var så her fluen på væggen forsvandt.
ja det er så mig i respirator og hvad der dertil tilhør.....
Jamen hva' skete der så med den tyde dreng??..... Jo ser du 2 dage senere vågner jeg op på hospitalet. For fodende af min seng står mine forældre og ser på mig. Glade er de da jeg genkender dem, at mit uheld ikke havde smadret den del - hvilket nemt kunne havde været tilfældet. Ved min side står der en sygeplejerske. Det sjove er jeg ved godt, hvorfor jeg er der. Jeg ved bare ikke jeg har lagt og "sovet" i to dage. Jeg får kort ridset op hvad der er hent, og ikke mindst hvad der er sket med mig og i særdeleshed mit hoved. Mit hoveds forsøg på at genskabe "The big bang", i ledtog med den tidligere nævnte beton, havde efterladt mig et kraniebrud, en hjerneblødning og et halvt afrevet øre.

Med et udleveret spejl får jeg så lov at se den nye og revideret udgave af mit hoved. Selvom jeg vidst at det da var slemt med et kraniebrud, havde jeg ikke forventet at et 41 stings langt ar fra min hårgrænse og hele vejen ned bag mit øre.

1 uge efter uheldet er jeg hjemme igen.


ca. 3 mdr. senere er jeg tilbage i klubben og deltager i træningen 100% på lige fod som de andre.


Tak for interessen, håber du du fandt den interessant.



ahimsa



Glenn Aanudsen


he.... nej det var ikke her hanekam blev min yndlings frisure