Hvem er jeg?
Kapitel 1 - det at vokse op....
Umiddelbart vil du nok have fået et hurtigt indtryk af hvem jeg. Du ved helt sikkert jeg dyrker kampsport, og så er det hvis det. Er det ikke?
Hvem jeg er der udover, er hvis ganske usagt. At give et en forklaring på hvem man selv er, er ikke altid lige til. Den jeg er i dag, er måske væk i morgen og er blevet erstattet af en anden jeg.
Men en ting kan jeg da gøre; Jeg kan give dig et indtryk af hvad jeg laver. Hvorfor jeg gør det. Hvorfor jeg ikke gør det. Jeg kan give dig et indtryk af "hvem" jeg har været. Hvem jeg er en tom ting, da man altid ændres - Man præges, tager stilling og måske reflekteres det i en personlighed. Men lad os komme til lidt historie.... Hvem er jeg??....
Jeg blev født og voksede op i Aalborg. En by jeg stadig bor i. Den mindste i et kuld af 3 drenge. Jeg vokser op i en velfungerende middelklasse familie. Far, mor, to brødre og en hund.
For at blive et velfungerende menneske skal man have en god start på livet, for mig er det et trygt hjem med kærlige og opmærksomme forældre med gode værdier. Værdier om at behandle hinanden godt og med respekt - ligesom man selv vil behandles. Det er den slags forældre jeg har. De har givet mig gode værdier og gør det stadig.
barndommen startede med leg, ballade, "krige" med gadens andre børn. Aftensmad på præcise tidspunkter, disney sjov og fredags-silk, hvis vi havde spist alle vores grøntsager op til aftensmad. Så som I kan forstå helt almindelig opvækst og gode vilkår til at begynde i skole og møde den store verden udenfor alt det kendte.
Da tiden kommer, hvor man skal starte i skole, begynder jeg på den meget nærliggende skole. Der er i gåafstand og tager max 10 min. at gå dertil - Og det er med hobbitskridt og skoletaske. Turen til skole foregik med mine to storebrødre. Det var rart at have sine storebrødre på samme skole som sig selv. Det betød tryghed.
I starten af mit skoleliv er jeg en lidt stille dreng der mest holder sig lidt for sig selv. I frikvarterne legede jeg med børnehaveklassens legetøj - dette mens mange af drengene løb ud i skolegården. Mange af de andre drenge i klassen spillede fodbold sammen i deres fritid. Jeg kunne lide at være derhjemme eller lege lidt i gaden sammen med de andre børn, der boede der. Først da jeg begyndte at spille bold med drengene fra klassen i frikvarterne begyndte jeg at omgås kammeraterne i fritiden. Fodbold blev altså den første sport jeg rigtig startede med at dyrke, dog kun i skolen. Jeg var ikke speciel dygtig til det eller anden form for sport. Jeg var heller ikke lige så lærenem til at lære og læse som de andre.
I takt med jeg begyndte at blive venner med min klassekammerater, begyndte et helt nyt kapitel i mit liv; narrestreger. Som en naturlig del af livet, og det at vokse op - gjorde vi det, som alle raske drenge gør - ballade. Vi var en lille "bande" der gik sammen. Det var ikke svært for os gejle hinanden op til narrestreger. Det betød vi afprøvede grænser. På den måde lærte man hurtigt handling og konsekvens. Konsekvensen var tit skæld ud fra læren. Det var "farligt". Og vi elskede det farlige liv
I takt med vi fandt de forskellige grænser, gik der ikke længe før vi havde fundet ud af at parallelklassen var de svage fra årgang 86. Vi var nogle vildbasser og parallelklassen frygtede os. Vi elskede at genere parallelklassen og nogle gange "tæve" dem. Det var et mønster der kom til at følge os hele vejen op gennem klassetrinene.
.... jaja, der skal nok komme mere historie.... Jeg arbejder på sagen
Kapitel 1 - det at vokse op....
Umiddelbart vil du nok have fået et hurtigt indtryk af hvem jeg. Du ved helt sikkert jeg dyrker kampsport, og så er det hvis det. Er det ikke?
Hvem jeg er der udover, er hvis ganske usagt. At give et en forklaring på hvem man selv er, er ikke altid lige til. Den jeg er i dag, er måske væk i morgen og er blevet erstattet af en anden jeg.
Men en ting kan jeg da gøre; Jeg kan give dig et indtryk af hvad jeg laver. Hvorfor jeg gør det. Hvorfor jeg ikke gør det. Jeg kan give dig et indtryk af "hvem" jeg har været. Hvem jeg er en tom ting, da man altid ændres - Man præges, tager stilling og måske reflekteres det i en personlighed. Men lad os komme til lidt historie.... Hvem er jeg??....
Jeg blev født og voksede op i Aalborg. En by jeg stadig bor i. Den mindste i et kuld af 3 drenge. Jeg vokser op i en velfungerende middelklasse familie. Far, mor, to brødre og en hund.
For at blive et velfungerende menneske skal man have en god start på livet, for mig er det et trygt hjem med kærlige og opmærksomme forældre med gode værdier. Værdier om at behandle hinanden godt og med respekt - ligesom man selv vil behandles. Det er den slags forældre jeg har. De har givet mig gode værdier og gør det stadig.
barndommen startede med leg, ballade, "krige" med gadens andre børn. Aftensmad på præcise tidspunkter, disney sjov og fredags-silk, hvis vi havde spist alle vores grøntsager op til aftensmad. Så som I kan forstå helt almindelig opvækst og gode vilkår til at begynde i skole og møde den store verden udenfor alt det kendte.
Da tiden kommer, hvor man skal starte i skole, begynder jeg på den meget nærliggende skole. Der er i gåafstand og tager max 10 min. at gå dertil - Og det er med hobbitskridt og skoletaske. Turen til skole foregik med mine to storebrødre. Det var rart at have sine storebrødre på samme skole som sig selv. Det betød tryghed.
I starten af mit skoleliv er jeg en lidt stille dreng der mest holder sig lidt for sig selv. I frikvarterne legede jeg med børnehaveklassens legetøj - dette mens mange af drengene løb ud i skolegården. Mange af de andre drenge i klassen spillede fodbold sammen i deres fritid. Jeg kunne lide at være derhjemme eller lege lidt i gaden sammen med de andre børn, der boede der. Først da jeg begyndte at spille bold med drengene fra klassen i frikvarterne begyndte jeg at omgås kammeraterne i fritiden. Fodbold blev altså den første sport jeg rigtig startede med at dyrke, dog kun i skolen. Jeg var ikke speciel dygtig til det eller anden form for sport. Jeg var heller ikke lige så lærenem til at lære og læse som de andre.
I takt med jeg begyndte at blive venner med min klassekammerater, begyndte et helt nyt kapitel i mit liv; narrestreger. Som en naturlig del af livet, og det at vokse op - gjorde vi det, som alle raske drenge gør - ballade. Vi var en lille "bande" der gik sammen. Det var ikke svært for os gejle hinanden op til narrestreger. Det betød vi afprøvede grænser. På den måde lærte man hurtigt handling og konsekvens. Konsekvensen var tit skæld ud fra læren. Det var "farligt". Og vi elskede det farlige liv
I takt med vi fandt de forskellige grænser, gik der ikke længe før vi havde fundet ud af at parallelklassen var de svage fra årgang 86. Vi var nogle vildbasser og parallelklassen frygtede os. Vi elskede at genere parallelklassen og nogle gange "tæve" dem. Det var et mønster der kom til at følge os hele vejen op gennem klassetrinene.
.... jaja, der skal nok komme mere historie.... Jeg arbejder på sagen